I am fortunate enough to know Svend Christiansen and after some time he asked me to help him put his music on youtube and I couldn't help make some visualizations in the process.
Noir (juli-november 1974), ren elektronisk båndkomposition.
Stykket er ganske organisk opbygget med nye klangstrømme, der vokser ud af igangværende og udvikler sig i forskellige retninger. Én af strømmene - en slags orgelpunkt, der løbet gennem hele kompositionen - fungerer som stykkets strukturelle rygrad. Alle klangstrømme har på forskellige tidspunkter af deres tilværelse tilknytning til op til flere af de andre klangstrømme. Således væves alt ind i hinanden på en måde, der lettere lader sig høre end beskrive.
Urværk (februar-narts 1974)
Er en konkret båndkomposition, hvori tik-tak-lyden fra et - i hvert fald i 1974 - almindeligt vækkeur anvendes som eneste lydkilde. Grundlyden blev optaget på kollegieværelset i Risskov med min allerførste båndoptager - en Beocord 1100 (mono-båndoptager fra B&O). Vækkeuret var dog ikke mit eget - det var venligst udlånt af en med-kollegianer, idet jeg havde efterlyst et ur, der tikkede meget højt. Dette var vinderen! :-) Vækkeurs-lyden rummer en række musikalske muligheder: 1) Lyden har pulskarakter. Et enkelt "tik" kan klippes ud og bearbejdes. 2) Lyden har et rytmisk aspekt, som kan udnyttes. 3) Ved meget langsom hastighed fremtræder hvert tik som et stort brag. 4) Når lyden afspilles ved meget store båndhastigheder, opstår toner. Alle disse aspekter har fundet anvendelse i værket, der er opbygget som en række episoder med en gradvis udvikling af lydmaterialet. Indledningsvis totalt forvrængede klange, hvori originallyden er behandlet på næsten alle tænkelige måder; der er godt med bulder og brag, der intensiveres og fører over i de efterfølgende afsnit, hvor klangbehandlingen målrettes, og hvor søgelyset koncentreres om enkelte sider af klangens egenskaber. I andet afsnit høres lyden næsten som toner; noget virker tematisk og noget akkompagnements-agtigt. I tredje afsnit benyttes lyden quasi in natura. Endelig løsrives et enkelt tik, som vendes og drejes. På et tidspunkt sætter bulderklangene fra første afsnit ind. De arbejder sig frem mod det store klimaks - "braget over alle brag". Efter dette mareridt er det nok bedst at vågne så hurtigt som muligt - og det kan vækkeuret jo passende sørge for.
About Svend Christiansen (Danish):
Svend Christiansen (1954- ) er uddannet på Det jydske Musikkonservatorium, Aarhus, med diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i musikteori/musikhistorie. Har studeret komposition sammesteds samt musikvidenskab på Aarhus Universitet.
Forhistorie:I 1972 fik jeg en meget ønsket loddekolbe i julegave, og jeg gik omgående i gang med at bygge en stereo-radio. Noget af det allerførste, jeg fik at høre på den, var et fantastisk stykke elektronmusik - Automatismes Sonores - af den belgiske komponist Leo Küpper. Hermed var interessen for elektronmusik vakt. Året efter flyttede jeg til Aarhus og påbegyndte studiet på Musikvidenskabeligt Institut, hvor jeg var så heldig at få Finn Egeland Hansen som underviser i bl.a. musikalsk akustik. Han introducerede mig til universitetets elektronmusikstudie og opmuntrede mig til at lave de værker, der præsenteres her. Senere tog jeg kontakt til Leo Küpper, der anbefalede mig at sende mine værker til en elektronmusik-konkurrence afholdt af Groupe de musique électroacoustique de Bourges (GMEB). Urværk blev ved denne lejlighed nr. 3, 4 eller 5 - jeg fandt aldrig ud af den eksakte placering, men jeg var sådan set godt tilfreds alligevel, eftersom over 100 komponister fra over 25 lande ifølge GMEBs egne oplysninger havde deltaget. Claus Byrith, den daværende leder af Det jydske Musikkonservatoriums lydstudie, har i alle årene opbevaret de originale masterbånd og i 2009 fremstillet disse meget velklingende digitale udgaver af værkerne.
